Ebeltoft 2010
Så blev det igen vinterferie og vi havde i år lejet et sommerhus ved Ebeltoft. Og igen gennem Novasol, da vi så må have to hunde med…
Huset var rigtig dejligt indrettet med egen pool og masser af sovepladser. Og køkkenet var dejligt stort – noget der er praktisk, når vi er mange af sted. Vi har nogle gange svært ved at forstå, hvorfor man ikke sætter nogle større gryder ind i et sommerhus til 12 personer – men her var der mange i alle størrelser – dejligt. Og mere bestik end lige til de 12 huset var beregnet til – også praktisk med en ekstra gaffel, når man sætter en god frokost på bordet.
Huset lå i 2. række ved Vibæk Strand – og selvom der var en række huse og en vej mellem os og stranden – ja så havde vi stadig havkig flere steder fra huset.
Det ville vi ubetinget have nydt endnu mere, hvis vejret havde været bedre – nu fik vi en blanding af snevejr, tøvejr, regnvejr og solstråler – men sådan er det jo at holde ferie i februar i Danmark.
De her billeder skyndte jeg mig at tage tidligt den første morgen i fald vi ikke skulle få mere solskin - og det kom faktisk næsten til at holde stik!
Området sommerhuset ligger i er et typisk sommerhusområde tæt på Ebeltoft og tæt på stranden.
Desværre fandt vi ikke noget stisystem rundt i området – ud over grusvejene. Det er lidt ærgerligt at de enkelte veje ikke er forbundet med stier, så der var mulighed for at gå en tur rundt i området, hvis vejret ikke er så godt til en tur til stranden.
At komme ned til stranden var til gengæld nemt – og hurtigt – og Smilla fandt ret hurtigt ud af, hvor man kunne få lov at løbe løs… Og vi andre kunne beundre is-formationerne i strandkanten.
Nu var det jo ikke første gang vi holdt ferie i Ebeltoft, så derfor havde vi denne gang valgt nogle andre ting.
Vi tog en tur rundt i bil – først gik turen til Thorsager Rundkirke – den eneste rundkirke i Jylland. Der findes 7 rundkirker i Danmark og vi har nu set de 4 – vi mangler Horne rundkirke på Fyn (lidt pinligt, da der jo ikke er så langt til den!), Bjernede på Sjælland og en på Bornholm.
Kirken er opført omkring år 1200 og ligner Bjernede rundkirke på Sjælland rigtig meget.
Man mener, at biskop Peder Vognsen fra Århus stod bag opførslen –
han var en nær slægtning til biskop Absalon, hvis nevø byggede Bjernede Rundkirke på Sjælland.
Man mener, at kirken kunne bruges som tilflugtssted, men den er ikke brugt som forsvarsværk i samme grad som rundkirkerne på Bornholm. I dag ligger den inde i landet, men da den blev bygget kunne man sejle til Thorsager, da Djursland blev delt af et sund, der gik fra Randers Fjord og til Grenå.
Kirkens flotte belysning er fra 1979 og tegnet af sølvsmed Bent Exner.
Kirkens murede prædikestol blev i 2004 erstattet af en prædikepult udført af billedhugger Birger Holmgaard. Den er udført i eg og viser flere symboler. Formen er som en stele – en oprejst gravsten.
Kilder: www.thorsager-bregnet-feldballe.dk
Fra Thorsager rundkirke gik det lidt nordpå til Marie Magdalene Kirke ved Ryomgård. Når vi skriver ved Ryomgård, er det fordi kirken ligger i en lille landsby ved navn Marie Magdalene, som er nærmeste nabo til Ryomgård – vi troede egentlig, at kirken lå i Ryomgård og så bare havde fået dette flotte navn…
Kirken blev opført i perioden 1425-58 af rigshofmester Otte Nielsen Rosenkrantz og Else Holgersdatter Krognos, der ejede Ryomgaard hovedgård. De opførte koret og skibet og siden er hvælvinger, tårn og våbenhus kommet til.
Udefra er kirken egentlig ikke så speciel – indtil 1980 voksede der dog to rønnetræer i muren over indgangen i
våbenhuset.
De var ca. 200 år gamle og man kan se en rest af det ene inde i våbenhuset.
Inde i kirken er selve kirkerummet meget flot udsmykket med kalkmalerier –
nogle af dem dog af den lettere sjofle slags…
Altertavlen er i rokokostil og formentlig fra 1757 og her ses blandt andet Jørgen Fogh de Wilsters våbenskjold – han var den daværende ejer af Ryomgaard.
Kilder: www.mariemagdalene-kirke.dk
og www.sogn.dk/
Fra Marie Magdalene kirke gik turen til Grenå og Kattegatcentret. Her havde vi været før – for laaaang tid siden, så der var sket en del siden. Centret blev åbnet i 1993 og bygningen er på små 6000 m2, hvor man bl.a. har akvarier med dyr og fisk fra Kattegat, der viser de forskellige havmiljøer: f.eks. strandbredden, havnen og det åbne hav. Hertil kommer akvarier med tropiske fisk og det store hajbassin, som man kan gå ind under i en tunnel. Der er også dyr ude – når bassinerne altså ikke lige er frosset til…
Kilder: www.kattegatcentret.dk
En anden dag tog vi en køretur ud i Mols Bjerge – det blev nu ikke så meget vi fik set, for det var så tykt og tåget, at udsigten – og alt andet – forsvandt.
Vi gjorde holdt i Knebel, hvor vi så Molbo-støtten. Det er en muret obelisk, rejst i 1938 i udkanten af Knebel, og den skulle fungere som vejviser til stendyssen Porskær Stenhus. (Som vi senere kørte forbi – dybt begravet i sne…)
På støtten, som er over 3,5 m høj og derfor ikke så let at overse, findes et relief, som illustrerer 4 af de kendteste molbohistorier:
Storken i rugmarken – den med den gang der landede en stork i rugmarken og molboerne var bange for at den skulle træde kornet ned. Derfor ville de sende hyrden ind for at jage den ud, men så kom de i tanke om, at han jo også ville træde kornet ned. Derfor satte de ham op på en markleddet, som 8 mænd bar ind i kornmarken – derved trådte han ikke kornet ned og storken blev jaget væk!
Kirkeklokken – den hvor, de ville gemme kirkeklokken, så den ikke faldt i hænderne på fjenden. Molboerne blev efter lange diskussioner enige om at sejle ud på havet og smide den i. Da man havde gjort dette, blev de i tvivl om, hvordan de skulle finde stedet igen. Den klogeste trak sin kniv frem og skar et mærke i bådens ræling…
Stokken – den, hvor molboerne en varm sommerdag satte sig i en rundkreds på marken for at hygge sig. Da de skulle
til at rejse sig, havde de fået viklet deres ben sammen og de kunne ikke finde ud af, hvis ben der var hvis.
De troede ikke de kunne rejse sig, før de vidste hvilke ben der var hvis og blev derfor siddende i græsset.
Efter et stykke tid kom der en mand forbi og han ville gerne hjælpe. Først pegede han på hver molbos ben,
men da dette ikke hjalp tog han sin stok og slog den første på benet. Molboen fløj op og manden fortsatte nu
rækken rundt til alle igen kunne stå op.
Pølsen – den med dengang, da en af molboerne, havde slagtet en ko og konen havde lavet blodpølse og en af de største pølser faldt ned bag dragkisten.
Her lå den længe og den blev lodden og muggen. En dag bad konen manden om at flytte kisten, men da de så pølsen
troede, de det var et farligt dyr. Manden løb forskrækket ud til de andre molboer og bad om hjælp til at
få slået dyret ihjel.
De andre molboer bevæbnede sig nu med økse, høtyv og møggreb, men ingen af dem turde nærme sig dyret, da de
først havde set det.
Til sidst løb hunden ind mellem benene på dem og åd pølsen og de indså nu, at det bare var en gammel blodpølse.
Kilder: www.da.wikipedia.org
og www.molbohistorier.net
Fra Knebel gik turen til Agri Bavnehøj – hundene skulle luftes, men vi opgav at komme op til Agri Bavnehøj, for sneen var rigtig høj i området. Og udsigt var der heller ikke meget af...
Til gengæld tumlede hunde såvel som børn og unge mennesker rundt i sneen…
Og så kan man jo ikke være i Ebeltoft uden at skulle ind tur ind i de små brostensbelagte gader inde i centrum.
På vores tur rundt kom vi – naturligvis – også forbi rådhuset. Rådhuset er fra 1789, tegnet af arkitekt Anders Kruse fra Horsens og bygget af en lokal bygmester. Rådhuset var i brug som rådhus indtil 1840, hvor det blev for lille. Siden blev det udlejet og brugt som privatbolig, men har siden 1909 været hjemsted for Ebeltoft museum. I dag er rådhusets Tingstue et meget yndet sted at blive borgerligt viet.
Kilder:
www.visitdjursland.com
På turen kom vi også forbi Fregatten Jylland, som ligger i sin tørdok på havnen.
Fregatten er fra 1860 og er en skruefregat – dvs. den har en motor, der kunne opnå den fantastiske hastighed af 12 knob.
Den er 71 m lang og stormasten måler 53 m. Et ganske imponerende skib.
Efter sin tid som orlogsskib, har det fungeret som kongeskib og siden som kaserneskib. I dag er det museumsskib og renoveret overalt.
Kilder:www.fregatten-jylland.dk
Vi kom også forbi Ebeltoft Kirke og de unge mennesker overlevede endnu et kirkebesøg!
Kirken nævnes første gang i 1458 som et kapel og er blevet tilføjet langhus, hvælvinger og tårn omkring år 1500.
Kirken var oprindeligt katolsk og derfor er der malet viekors på væggene inde i kirken. Altertavlen fik sit nuværende udseende i 1963 og er oprindeligt en del af en større altertavle.
Også i denne kirke findes mange ældre kalkmalerier – dog af en mere lødig karakter!
F.eks findes et billede af orlogsskibet ’Maria’. Billedet er dateret 1521 og viser et bevæbnet skib,
som er ved at hale det grundstødte ’Maria’ fri.
I hvælvingen bag ses en fugl – den ligner for os mest af alt en struds, men omtales som en trane eller en pelikan og er symbol på årvågenhed.
Ud over klokkerne, der ringer til gudstjeneste, findes der også et klokkespil, der spiller en lille fin melodi hver dag kl. 8, 16 og 20.
www.ebeltoftkirke.dk
